Jørgen Greve Mogens Balle Kai-Erik Petersen Ursula Backhaus "> > Velkommen
Om Næstved Kunstforening
Medlemskab
Udstillinger/Arrangementer
Aktuel udstilling
Skoletilbud
Fotoarkiv
Publikationer
Links
Kontakt

Aktuel udstilling:

Kunstnere fra ArtHouse


29. juni - 11. august 2024

Arthouse er et galleri og værksted, der har værker af og samarbejde med mange spændende kunstnere. I år har de sammensat en udstilling til os med værker af:
Ursula Backhaus, Mogens Balle, Kay Christensen, Jørgen Greve, Kai-Erik Petersen og Kisser Skovfoged .

Jørgen Greve
Født i 1968
Efter nogle år med studier først inden for naturvidenskaben og senere teologien blev Jørgen Greve kunstner på fuld tid i begyndelsen af 1990erne. Arthouse begyndte samarbejdet med Jørgen Greve i 1992 og arrangerede den første udstilling i 1995. Siden da har der været et tæt samarbejde mellem Greve og Arthouse.

Mogens Balle
Mogens Erik Schack Balle, født 1. april 1921 i København, død 20. november 1988 i Asmindrup,autodidakt dansk maler. Mogens Balle debuterede på kunstnernes Efterårsudstilling med maleriet ”Kortspillerne” i 1943, som viste hans kunstneriske kvaliteter og varslede hans indtræden i kunstens verden. Balle var meget inspireret af et ophold i Frankrig, hvorfra de kubistiske træk blev et kendetegn for hans tidlige kunst. I hans tidlige værker var stilen præget af abstrakte koloristiske tendenser sammensat med velkendte figurassociationer. De nye indtryk blev kombineret med den danske tradition, hvilket formede sig til det udtryk, vi kender Mogens Balle for i dag.

Balle var medstifter af kunstnersammenslutningen ”Spiralen”, som han udstillede med i utallige sammenhæng. Balle var desuden med i COBRA-bevægelsen fra 1948 til 1951 og fastholdt også et livslangt venskab med en af COBRAs medstiftere, den belgiske digter Christian Dotremont. Dette venskab blev til et kunstnerisk parløb, der udmøntede sig i adskillelige samarbejder, hvor Dotremont skabte ord og Balle værker. Som medlem af COBRA-bevægelsen var det kunstnere som Asger Jorn og Corneille, som Balle følte et slægtskab med. Livet igennem var Balle tro imod COBRAs spontane formsprog, hvilket kom til udtryk ved de abstrakte linjer, der gemte små organiske figurer. Det karakteristiske billedsprog og det fabulerende ekspressive udtryk komplimenterede Mogens Balles spontane tilgang til lærredet. Balle var først og fremmest kendt som maler, men udførte mange arbejder på papir, samt skulpturer. Især Balles litografier er meget roste, ligesom han igennem sin kunstneriske karriere også illustrerede flere bøger.

Kisser Skovfoged
Kisser Skovfoged var billedkunstner, musiker og performer – en ægte multikunstner. Hun arbejdede med blandteknik på papir og lærred, med mikro-makro universer, hvor organiske former – masker og væsner, danner et mylder og tumultarisk univers, hvor nye historier hele tiden kan opdages. Kisser malede på håndlavet papir med en fyldig struktur. Kisser Skovfoged døde i 2023.

Kai-Erik Petersen
Kai-Erik Petersen, afdød kunstner, født i 1932, var hovedsagelig landskabsmaler. Han boede på Brandsø, en ø i Lillebælt lidt nordvest for Assens. Mange af hans billeder er malet med udgangspunkt i øen og egnen deromkring. Kai-Erik Petersen var uddannet på Kunstakademiet i København under professor Søren Hjorth Nielsen.

Ursula Backhaus
Nulevende dansk modernistisk kunstner. Ursula Backhaus maler meget ekspressivt med stærke, intense farver. Arthouse har haft et tæt samarbejde med denne kunstner siden midten af 1990erne

Kay Christensen
Maleren Kay Christensen (1899-1981) indtager med sin poetiske og fabulerende billedverden en helt særlig og egen plads i dansk malerkunst. Med inspiration fra alle andre steder end sin danske samtid, startede Kay Christensen i sine tidlige værker i det lyse og fine valørmaleri med kun få farver, for at arbejde sig frem mod et helt og anderledes personligt udtryk fra omkring 1940. Værkerne er herfra tætte, stemnings- og farvemættede skikkelser, nogle gange hverdagsmotiver med kvinden eller barnet i centrum, andre gange svævende drømmebilleder med flygtige skikkelser og fantasilandskaber. Han var aldrig en del af de store strømninger og fremherskende ismer i hans egen tid. Skønt han opnåede en vis popularitet og var et værdsat navn, var han aldrig interesseret i at hægte sig på nogen af de kunstnersammenslutninger, der vandt frem i Danmark i midten af 1900-tallet. Hans inspiration kom i højere grad udefra. Internationale udstillinger i Frankrig gjorde tidligt indtryk på ham, hvor kunstnere som Odilon Redon, Chagall og Edvard Munch påvirkede den unge kunstner.
Kay Christensen havde atelier tæt på Næstved (og på Strandvejen nord for København).

Fra ferniseringen
Udstillingen åbnedes af kulturformidler i Næstved Hanne Heunicke.
Knus Sonne var den heldige vinder af ferniseringsgevinsten.