Fernisering den 30. juni 2018 af Jubilæum

En gruppeudstilling i Næstved Kunstforening med nye arbejder af Morten Gersager Abel, Kasper Hesselbjerg, Søren Bjørn, Peter Olsen, Kristian Byskov, Andreas Rasmussen, Brian Ravnholt Jepsen, Jan Danebod, Morten Bech Jensen og Robert Alex Petersen - 10 år efter gruppens første udstilling i Kunstforeningen, Exxos Exwife.

Udstillingen blev åbnet af Næstved Kunstforenings formand, Lis Hansen, og fotograferet af Peter Carstensen.

Ferniseringen foregik uden døre i sommervejret, hvor Lis Hansen holdt åbningstale.
Læs talen ved at bruge linket her.

Efter Lis Hansens tale oplæste en af udstillerne, Søren Bjørn, en tale skrevet til lejligheden af Carl Martin Faurby, programkurator ved Kunsthall Trondheim, Norge, som selv var forhindret i at være til stede.  Du kan læse talen ved at bruge linket her.

Lis Hansen foretog den rituelle lodtrækning blandt medlemmerne om ferniseringsgevinsten, som var bogen "Installationskunsten - mellem billede og scene" af Anne Ring Petersen. Vinderen blev Lise Ulriksen, her fotograferet sammen med de udstillende kunstnere.

Så fulgte den lige så rituelle uddeling af gaver til udstillere og udstillingsåbner. Der var flasker til alle fra næstformand Annelise Hopff.

Derefter var der servering.

Det første værk, der mødte gæsterne, var Kasper Hesselbjergs "Velkomstdessert".

Annelise Hopff fra bestyrelsen stod for servering af desserten i håndlavede keramiske bægre.

Velkommen
Om Næstved Kunstforening
Medlemskab
Udstillinger/Arrangementer
Fotoarkiv
Udlodninger
Ferniseringer og udstillinger
Julemarkeder
Forskellige billedreportager
Publikationer
Meddelelser fra bestyrelsen
Links
Kontakt
Næstved Kunstforening - Sct. Peders Kirkeplads 14 C - 4700 Næstved - tlf. 52 39 79 60 - Webmaster Ellen Olsen - Opdateret d. 29.7.2018