Royalt besøg på Sct. Peders Kirkeplads

Kronprinsesse Mary er protektor for jubilæet Skole i 200 år, og mandag den 6. oktober 2014 besøgte hun sammen med undervisningsminister Christine Antorini Næstved for at fejre folkeskolens 200 års jubilæum. Besøget foregik i området ved Sct. Peders Kirkeplads, lige uden for Kunstforeningens vinduer. Lis Hansen fra bestyrelsen fotograferede.

Velkomstkomiteen bestod foruden af to borgmestre, nuværende borgmester Carsten Rasmussen og tidligere borgmester Henning Jensen, og kommunalbestyrelsesmedlemmer også af 7. klasseselever fra Lille Næstved Skole. Borgmesteren var ledsaget af sin erhvervspraktikant, Christian Stenderup Nielsen (bagest til højre i billedet herunder), som overrakte den obligatoriske blomsterbuket.

Efter velkomsten lige uden for gymnastiksalen overtog Henning Jensen styringen og ledte hele flokken ned på området ved den fritlagte Suså, hvor det blev budt på fortællinger om det historiske område og det gamle Næstved. Henning Jensen var en veloplagt fortæller.

Kronprinsesse Mary og Christine Antorini tog plads i Fortællerhånden, og flankeret af 7. klasseseleverne fra Lille Næstved skole lyttede de interesseret til den gamle lærers fortællinger.

Inden afskeden blev der tid til lidt uformel snak.

Pressen fulgte med fra sidelinjen.

Velkommen
Om Næstved Kunstforening
Medlemskab
Udstillinger/Arrangementer
Fotoarkiv
Udlodninger
Ferniseringer og udstillinger
Julemarkeder
Forskellige billedreportager
Publikationer
Meddelelser fra bestyrelsen
Links
Kontakt
Næstved Kunstforening - Sct. Peders Kirkeplads 14 C - 4700 Næstved - tlf. 52 39 79 60 - Webmaster Ellen Olsen - Opdateret d. 12.4.2015