Medlemskab



Hvem er vi, og hvad tilbyder Kunstforeningen sine medlemmer?

Kunstforeningen blev stiftet den 25. oktober 1932 og er således en af Danmarks ældste aktive kunstforeninger. Vi er en aktiv forening, der byder på mange spændende oplevelser i løbet af året.

Foreningens formål er at udbrede interessen for god kunst i videst mulige kredse gennem udstillinger, foredrag m.v., at indkøbe og udlodde gode og spændende kunstværker til medlemmerne og at arrangere ture til større udstillinger i København og på Sjælland, når det er muligt.

Udstillinger og aktiviteter:

Vi har otte udstillinger hvert år. Her kan du se både nutidig og ældre kunst af såvel kendte som mindre kendte kunstnere. På disse udstillinger kan du som medlem købe fremragende kunstværker af de aktuelle udstillere.

Vi har også ønsker om at arrangere ture til spændende udstillinger i ind- og udland. Fremover håber vi at kunne gøre det i samarbejde med DOF Næstved Aftenskole, som vi allerede har et samarbejde med om foredrag og arrangementer i forbindelse med udstillingerne.

Medlemskortet giver rabat på Rønnebæksholm:

Ved forevisning af vores medlemskort tilbydes rabat på entré til Rønnebæksholm, svarende til den rabat, der gives til grupper. Dette betyder i praksis, at der ved den normale entré på kr. 50,- gives en rabat på kr. 10,- kr. Få flere oplysninger på www.roennebaeksholm.dk.

Udlodning af kunstværker:

Ved hver fernisering, otte om året, udloddes mindst et kunstværk af den aktuelle kunstner blandt de fremmødte medlemmer. Derudover indkøber foreningen et stort antal værker i løbet af året, som udloddes ved generalforsamlingen. Du har selv mulighed for at købe af de udstillede værker.

Hvad koster det årligt at være medlem?

Enkelt medlemskab 250 kr.
Parmedlemskab 400 kr.
Firma medlemskab 1.000 kr.

Firmamedlemskab:

Firmamedlemskab giver ret til 1 stemme ved generalforsamlinger. Hvor flere end 1 medlem er mødt frem til den årlige generalforsamling, berettiger firmamedlemskab til 2 lodder ved lodtrækningen. Derudover kan 5 af firmaets medarbejdere mod dokumentation komme gratis ind ved entrébærende udstillinger og deltage ved lodtrækningen af ferniseringsgevinsten på de udstillinger, man møder op til.

Generalforsamling:

Alle medlemmer deltager i lodtrækningen om de indkøbte kunstværker på den årlige generalforsamling. Halvdelen af værkerne bortloddes blandt de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer.

Velkommen
Om Næstved Kunstforening
Medlemskab
Indmeldelse
Udstillinger/Arrangementer
Fotoarkiv
Publikationer
Meddelelser fra bestyrelsen
Links
Kontakt
Næstved Kunstforening - Sct. Peders Kirkeplads 14 C - 4700 Næstved - tlf. 52 39 79 60 - Webmaster Ellen Olsen - Opdateret d. 4.7.2015